Hvorfor har en del bh'er forhøjet underkant foran?

19 Jun 2019 1:56 PM
Annica Svensson

Det er ikke usædvanligt, at en bøjle-BH har en forhøjet underkant foran. Hvad skyldes dette? Er dette et æstetisk valg, eller har det en funktion?


Når man forhøjer underkanten midt foran ved designet af en en BH, kan den både blive mere behagelig og give dig bedre støtte. Den forhøjede kant laves, for at BH'en skal sidde nærmere din krop, specielt mellem skålene, end den ellers ville have gjort, Den hjælper med til at separere brysterne, hvilket giver bedre støtte. Den specielle konstruktion gør også, at trykket mindskes på den øverste del af maven. Dette er især perfekt, når man sidder ned eller bøjer sig fremover, og maven naturligt kommer til at bue mere ud end i stående stilling. Dermed mindskes risikoen også for at underkanten på BH'en foldes op på en ubehagelig måde. Lidt afhængigt af, hvordan brystkassen er formet har en del kvinder større problemer med dette end andre, og for dem, der kæmper med, at underkanten folder eller ruller op, er denne konstruktion et godt valg. En BH med forhøjet front plejer også at opleves som pænere, hvilket er yderligere end grund til, at mange kvinder vælger netop denne funktion.


"Der findes flere årsager til, at en BH designes med denne skæring"

Hvis du har en følsom mave, generes af en BH, der plejer at folde sammen, eller oplever, at BH'en trykker mod den øverste del af maven, når du sidder ned, kan det være værd at prøve en BH med forhøjet underkant, næste gang du skal købe en BH. Det er altid værd at satse på komfort, når det handler om undertøj.

You may also like