100 dages returpolitik
Sådan bliver din bøjle-bh altid bekvem
BH med bøjle. Der er nok ikke flere delte meninger om undertøj end lige om bøjle-BH'er. Nogle elsker den for dens uovertrufne støtte og løft, mens andre mener, at den blot er ubekvem og strammer. I dag vil vi gennemgå alt om den evigt populære, men omdiskuterede bøjle-BH.
Bøjle-BH'en er en klassiker, der aldrig vil gå af mode. Når man skal købe en ny BH, er det nok første, man skal beslutte - om man er bevidst om det eller ej: Skal det være med eller uden bøjle Selve bøjlen er en tynd plast- eller metalbøjle, der er indsyet i en kanal, der går langs siderne og underdelen af skålen. Bøjlen starter ved armhulen og slutter foran mellem brysterne. Man har anvendt bøjler i BH'er siden begyndelsen af 1900-tallet. De blev videreudviklet i flere versioner i 30'erne, men blev ikke rigtigt en populær salgsvare før i 50'erne
Modellen på billedet har bøjle-BH'en Floral Sun på, designet af Lars Wallin for Visionary by Miss Mary
Bøjlen har tre formål
Der er flere praktiske fordele med en bøjle-BH. Først og fremmest har den tre funktioner: Den løfter, støtter og former på en helt anden måde end en bøjlefri BH kan gøre det. Selve bøjlen er det bærende element i BH'ens støtte. Bøjlen bærer brystets vægt og fordeler den langs med bøjlen, som så spreder vægten videre til BH'ens øvrige dele. Jo højere bøjlen går op i siden og mellem brysterne, desto større overflade kan bøjlen sprede støtten over. Det er derfor, at en BH med bred ryg og side samt en BH, der går højere op mellem skålene, giver bedre støtte end for eksempel en udringet BH.
”Bøjlen omfordeler bustens tyngde til BH'ens øvrige dele.”
Bøjlen løfter busten og giver støtte, samtidigt med at den omfordeler bustens tyngde og spreder den videre til BH'ens ryg, side og midterparti. Jo højere bøjle og jo bredere side og ryg, desto bedre støtte.
Når bøjlen omslutter brystet, sørger den også for, at BH'en sidder helt tæt mod brystkassen og deler busten. Delingen betyder, at BH'ens midterste del ligger tæt mod brystbenet mellem brysterne og ikke ”flyder ovenover”, så busten ligner et ”landbrød” eller ét stort bryst (uni-breast). På grund af delingen får hvert bryst individuel støtte af BH'en og desuden dannes en tydelig form af de to bryster. Bøjlen hjælper også med at give busten et løft opad og sørger for, at trykket er mindre på skuldrene.
Men hvordan skal bøjlen egentlig sidde?
Bøjlen skal omslutte hele den underste del af brystet og aldrig trykke mod selve brystvævet hverken i siden eller i midten. Du skal kunne løfte armene opad, uden at bøjlen glider op. Hvis den gør det, så har du for stor omkreds på din BH.
Der er også forskellige højder på bøjler. En del bøjler går højere op mellem brysterne, mens andre slutter ret langt nede og anvendes på såkaldte plunge-BH'er med dyb udringning.
”Bøjlen har tre formål: at løfte, forme og støtte”
Hjælp! Min bøjle-bh føles ubekvem!
En velsiddende bøjle-BH skal aldrig være ubekvem at have på. Hvis den er det, så har du en forkert størrelse eller forkert model på for lige din kropstype. Den mest almindelige grund til, at man oplever, at en bøjle-BH er ubekvem er, at man har en forkert størrelse på. Hvis den presser ind i brystet, for eksempel i siden, så har du en for lille skål på. Hvis bøjlen efterlader røde mærker på huden, så er der stor risiko for, at du har en BH på med for stram omkreds.
”Skålen skal omslutte hele brystet og bøjlen må ikke skære ind i brystvævet”
Hvis du oplever, at bøjlens ende trykker på en ubehagelig måde mellem brysterne, så prøv en anden model, hvor bøjlen slutter længere nede eller hvor bøjlerne mødes i en anden hældning. Det findes mange forskellige slags skæringer på markedet i dag. Alt afhængigt af brystkassens og brysternes form og om de er placerede tæt sammen eller længere fra hinanden, så vil den samme BH sidde forskelligt på forskellige kroppe. Prøv dig frem. Alle bryster er forskellige og unikke.
”Hvis du har et bredere bryst, så prøv en minimizer”
vis du for eksempel har et bredt bryst (uanset skålstørrelse), så kan det være en god idé at prøve en minimizer. I modsætning til hvad mange tror, så er en minimizer-BH ikke kun til kvinder med en stor buste, der ønsker at ”trykke deres bryster flade”. Det er kendetegnende for en minimizer, at den har en bredere bueform og en mere stabil skål end en traditionel BH.
”Alle bryster er unikke. Den samme BH vil sidde forskelligt på forskellige kroppe.”
Vi er alle forskellige og hvert par bryster er unikke. Man skal ikke stirre sig blind på størrelsen. Hvor brede eller smalle brysterne er samt om de sidder tæt eller langt fra hinanden har lige så stor indflydelse på, hvordan BH'en kommer til at sidde.
Hvis du derimod har et smalt bryst eller brysterne sidder tæt sammen, så skal du måske vælge en BH, hvor selve skålen sidder godt på din din buste, men hvor BH'ens omkreds faktisk sidder ret stramt. For at kompensere for den trange omkreds, så anvend en BH-forlænger i hægtelukningen i stedet for at gå en størrelse op. Ved hjælp af BH-forlængeren bliver rygbåndet længere, uden at det påvirker BH'ens pasform foran eller hvordan skålene sidder.
Er der tilfælde, hvor man ikke skal anvende bøjle?
Hver eneste krop er unik (for slet ikke at tale om smag og behag!) og nogle gange kan man ikke lide bøjler og så skal man lytte til sig selv og gå uden bøjle. Du kender selv din egen krop bedre, end nogen anden gør. Selvom en bøjle-BH giver bedst støtte og løft, skal du ikke anvende den, hvis du slet ikke synes om den. Undertøj skal være sjovt og du skal have det på for din egen skyld og føle dig både fysisk og emotionelt godt tilpas i det, du har på. Der er kvinder, der straks smider BH'en som det første, de gør, når de kommer hjem og indenfor døren efter en dag på jobbet, i skolen eller i byen, og som elsker at slappe af i sofaen med brysterne helt fri under T-shirten. Der er også kvinder, der går med bøjle-BH, når de er ude, men skifter til en skøn lounge-BH, når de er hjemme. Og endelig er der mange kvinder som for eksempel mig, der går med bøjle-BH'en hele dagen, netop fordi de synes, den er lige så skøn som hvilken som helst lounge-BH, fordi de har fundet den rigtige model og størrelse.
”Tag det på for din egen skyld. Undertøjet skal gøre dig glad.”
Der er nogle få tilfælde, hvor det frarådes at anvende bøjle-BH. Det er hvis man netop er blevet brystopereret, for eksempel ved en brystreduktion, en mastektomi eller en brystforstørrelse. I månederne efter den slags operationer skal man bruge en post-operations BH, der er tilpasset til operationens formål. Ved brystforstørrelse så bruger man for eksempel en kompressions-BH, der trykker busten ind.
Hvis du planlægger eller nyligt har fået udført en brystoperation, så anbefaler vi, at du kontakter din læge og spørger, hvor længe du skal vente, indtil du igen kan bruge en bøjle-BH (eller en almindelig BH) igen. Hvis man har fået en pacemaker-operation, anbefales det også at bruge bøjlefri BH.
En ting er sikker…
Ligesom med anden beklædning, så er trends kommet og gået - selv med undertøj. Hvem kan for eksempel ikke huske de spidse BH'er eller 70'ernes kryds-BH. Nu om dage findes der et større udvalg end nogensinde før med forskellige udførelse, materiale og farver. Men en ting har altid været der og det er bøjle-BH'en - og intet tyder på, at den vil blive mindre populær i de næste år. Hvilke slags BH foretrækker du selv? Med eller uden bøjle eller måske begge dele? Skriv gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor og fortæl hvorfor.
You may also like