100 dages returpolitik
5 tips der gør, at skulderstropperne ikke glider ned
Et af de mest almindelige BH-relaterede problemer, som mange har, er at skulderstropperne altid glider ned. I dag giver vi derfor tips til, hvad du kan gøre, for at de skal blive siddende der, hvor det er meningen, de skal sidde.
1. Juster længden hver morgen
Skulderstropper, der glider ned, kan være virkeligt irriterende. Det skyldes i reglen, at de ikke er tilstrækkeligt forkortet. Man skal justere dem hver morgen, når man tager BH'en på. Næsten alle modeller har justerbare skulderstropper, men selve justeringsspændet kan sommetider blive slidt efter længere tids brug. Hvis du justerer dine skulderstropper om morgenen og derefter mærker, at de bliver længere i dagens løb, kan det være et tegn på, at din nuværende BH har gjort sit, og at det er på tide at investere i en ny.
2. Juster foran
Hvis du behøver justere skulderstropperne i dagens løb, kan løsningen være skulderstropper med justering fortil. Disse modeller har justeringsspændet foran i stedet for på bagsiden af skulderen. En god idé, hvis man ellers har svært ved at nå eller må vride og vende sig eller bare vil undgå at skulle tage BH'en af i dagens løb, når man allerede er påklædt.
Den smukke bøjle-BH Rose har skulderstropper, der nemt justeres foran.
3. Undgå bh-forlængere
En anden grund til, at skulderstropperne glider ned, kan være at afstanden mellem dem er for bred til din krop. Hvis du bruger BH-forlænger i ryggen, bliver afstanden mellem skulderstropperne endnu større, fordi BH'ens ryg forlænges. Undgå derfor helst BH-forlængere, hvis du plejer at have problemer med, at skulderstropperne glider ned. Sats hellere på en BH med en størrelse større i omkreds.
4. Bh med no-slip funktion
Afstanden varierer mellem forskellige BH-modeller. Tit sidder skulderstropperne ekstra langt fra hinanden, især på balconette-BH'er. De modeller, vi i stedet anbefaler at bruge, er BH'er med no-slip skulderstropper. På denne type BH'er er skulderstropperne ekstra tæt placeret i ryggen, og derfor plejer de ikke at glide ned.
Den smarte Amsterdam bøjle-BH med no-slip skulderstropper er en af vores mest populære BH'er i alle kategorier.
5. Multiway skulderstropper
Hvis du har meget smalle skuldre og oplever, at selv no-slip skulderstropper glider ned, kan du prøve at bruge en BH med fleksible multiway skulderstropper. Der findes flere typer på markedet. Nogle af dem kan man løsne fra spænderne i ryggen og krydse dem i stedet. Andre kan sættes sammen i ryggen ved hjælp af en lille krog og et øje, der sidder på skulderstropperne. Se vores BH'er med multiway skulderstropper her.
Bøjle-BH'en Confident har smarte skulderstropper, der kan hægtes sammen i ryggen ved hjælp af en lille krog, der kan flyttes op og ned langs skulderstroppen.
Hvis du er i tvivl om, hvilken BH eller størrelse, der passer bedst til dine behov, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice. Vi er her for at hjælpe dig med at finde det rigtige i noget, der sommetider føles som en BH-jungle. Ingen spørgsmål eller overvejelser er for store eller for små
You may also like