5 bevægelser, der afslører, om din bh sidder godt

24 Feb 2021 6:34 AM
Annica Svensson

Man kan sige meget godt om målebånd og størrelsestabeller, men der findes en betydelig enklere måde at se, om din BH sidder godt. På bare 30 sekunder og med 5 bevægelser får du at vide, om du har brug for at skifte BH-størrelse eller ej.


Når man ser på, hvordan skålen sidder, er det godt at have i tankerne, at man sjældent har helt symmetriske bryster. De er ofte forskellige i størrelse. Det er helt normalt, at den ene skål er for lille eller for stor. Men hvis begge skåle er for store eller for små, så er det på tide at skifte størrelse. Du har ikke brug for et målebånd for at se, om du har forkert størrelse. Det eneste, du skal gøre, er nogle enkle bevægelser.


Metode 1: Bøj dig fremover


Stå på gulvet og bøj overkroppen fremover, så du danner en (næsten) ret vinkel. Se ned mod busten. Gaber det mellem BH-skålen og brysterne? Kan du se ind i skålen? Så er skålen for stor. Behold samme båndstørrelse, men gå en størrelse ned i skål.

Man skal kunne bøje sig fremover og bevæge sig frit med BH'en, uden at der opstår en åbning mellem skålen og busten.


Metode 2: Læg dig ned på ryggen


Hvis din BH har vatteret skål, der beholder sin form, selv når du ikke anvender den, så kan du prøve at lægge dig ned på ryggen og trykke på skålens underdel. Er der tomrum i begge skåle? Så er skålen for stor og brysterne flytter sig rundt i skålen.


Metode 3: Løb på stedet


Bøj dig fremover, så kroppen danner en vinkel og lav arm- og benbevægelser som om du løber. Bliv stående på samme sted på gulvet. Bevæg armene frem og tilbage, op og ned, som om du løber maraton. Triller busten ud af skålene? Det betyder, at skålen er for lille. Behold båndstørrelsen, men gå op i skålstørrelse.

Når du løfter armene op, skal brysterne stadigvæk være i skålene og ikke glide ned under.


4. Armene op og stræk


Stå på gulvet og stræk dine arme op og ryst lidt med kroppen og busten. Glider brystvævet nedenfor skålen og BH-båndet? Så er BH'en for stor i omkreds. Løs dette ved at gå ned i båndstørrelse. Bemærk, at hvis selve skålen sidder godt, så skal du en skålstørrelse op for hver båndstørrelse, som du går ned, for at beholde den samme skålvolumen. For eksempel, hvis din BH-størrelse er 100D, så er din nye størrelse 95E.


5. Rulle med skuldrene


Sid ned, lad armene hænge afslappet langs siden af kroppen. Løft skuldrene op mod ørerne og rul så forlæns (eller baglæns) nogle gange. Glider skulderstropperne ned? Prøv at justere dem lidt strammere. Hvis de stadig glider ned, så er modellen forkert til dig, fordi de antageligt sidder for langt fra hinanden på din krop. Skulderstropperne er ikke et tegn på, at det er en forkert BH-størrelse, men det er vigtigt, at de sidder godt, så du får mest muligt komfort og støtte fra din BH. De skal ikke glide ned i løbet af dagen. Hvis du nemt kan få en fingerspids ind mellem skulder og skulderstrop, så sidder de tilpas stramt.

Hvis skuldertropperne sidder for løst, vil de glide ned.


Selvfølgelig er der flere tegn, som man kan lede efter, hvis man vil se, hvordan BH'en passer, men disse er en god start. Bagefter kan man finjustere, indtil BH'en sidder helt perfekt. For at se de øvrige tegn, så læs vores tidligere artikel Sådan kan du se, om du har forkert BH-størrelse. Og som altid svarer vores kundeservice hellere end gerne på alle slags spørgsmål og guider dig gennem pasformsjunglen, så du bliver helt tilfreds.

You may also like